Mød Technicon d. 22. september 2021 i Herning

Robotter er skabt til overfladebehandling i træ- og møbelindustrien

Den 22. september slår malingsproducenten Sherwin-Williams Denmark dørene op. Sherwin-Williams er en af de største spillere på markedet inden for overfladebehandlingsløsninger til den danske træ- og møbelindustri.  Sammen med Flex Trim, DEFX, TMS-AS og Technicon vil Sherwin-Williams vise både nuværende kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere det uudnyttede vækstpotentiale, der for træ- og møbelindustrien ligger i at anvende brugervenlig fleksibel automation i fremstillingsprocessen.

Uudnyttede automationsmuligheder i overfladebehandling

Onsdag d. 22. september 2021 kan man i tidsrummet 10.00 til 16.00 hos Sherwin-Williams Denmark i Herning opleve, hvordan fleksible, sikre og stabile såkaldte ”cobots” effektivt er i stand til at håndtere en række af de udfordrende opgaver og funktioner, der er forbundet med pre- og postprocesserne inden for overfladebehandling.

“Vi stræber konstant efter at give vores kunder merværdi ved ikke ”blot” at kunne levere maling. Der ligger mange trin før og efter en overfladebehandling og mange af de manuelle og gentagende processer kan i dag med fordel automatiseres”, siger teknisk chef Henrik Holm, Sherwin-Williams.

Cobots er både sikre og driftssikre og da de ikke kræver pladskrævende sikkerhedsafskærmning, er de skabt til at arbejde ved siden af og sammen med øvrige medarbejdere. Gæster kan i praksis se forskellige slibeopgaver på dagen, og opleve hvilke muligheder der kan være, for at få gavn af de nye små robotter, som er blevet udviklet kraftigt over de senere år.

På nedenstående foto ses et eksempel på en UR-cobot baseret automationsløsning, besøgende kan opleve på dagen.

Teknisk chef Henrik Holm, Sherwin-Williams:
“Nu hvor COVID-19-restriktionerne stort set er ophævet, vil vi derfor gerne være med til at vise branchen hvordan man kan drage fordel af mulighederne inden for fleksibel automation. Med dette arrangement vil vi give den danske træ- og møbelindustri indblik i de nyeste trends, indenfor håndtering og opgaveløsninger med ny teknologi som omdrejningspunkt”.

Telt og pølsevogn i Herning

Henrik Holm forventer at se mange til arrangementet, og Sherwin-Williams har til dagen lejet et stort festtelt, mens en lejet pølsevogn sikrer at gæsterne ikke går derfra på tom mave. Sammen vil de fem virksomheder demonstrere hvordan man enkelt og nemt opnår ensartet slibning og mellemslibning af alle type overflader og konturer.

“Robotter, der hurtigt og nemt kan omstilles er ikke alene med til at styrke produktiviteten og konkurrencekraften. Soft- og hardwaren har i dag et så avanceret niveau at man kan fastholde et højt ensartet kvalitetsniveau. Samtidig er de arbejdsmiljømæssige gevinster indlysende. Det er f.eks. oplagt at lade robotten klare slibe- og polerings mellemslibnings opgaverne, så medarbejderne skånes for slibestøv samt EGA blandt medarbejderne minimeres Dermed fremmer man samtidig arbejdsmiljøet og styrker rekrutteringsmulighederne fordi man bliver en mere attraktiv arbejdsplads”, siger Channel Sales Manager Henrik Christensen, Technicon A/S

Det er gratis at deltage i arrangementet d. 22. september og adressen er Nystedvej 5, 7400 Herning

 

Kontaktoplysninger:

Channel Sales Manager Henrik Christensen, Technicon A/S hch@tehnicon.dk, 4280 4455

 

Del på

  • Facebook
  • Linkedin